DynamicPay (kun til Danske Bank kunder)

DynamicPay fra Danske Bank, er en digital løsning til fakturabetaling, som hjælper dig med at styre din likviditet i forbindelse med fakturahåndtering. Løsningen giver dig mulighed for at opnå kontantrabatter, såfremt din betaling falder tidligere. Som leverandør, accepterer du til gengæld for en tidligere betaling, at få udbetalt et lidt lavere beløb.

DynamicPay udvidelsen i Continia Payment Management giver dig mulighed for at lægge betalinger i banken med en given forfaldsdato, hvorefter det er muligt for kreditor at ”aktivere” betalingen, før den oprindelige forfaldsdato, mod at der betales et mindre beløb. Funktionen giver således kreditor mulighed for at forbedre sin likviditet, samtidig med at du får rabat hos kreditor.

Med DynamicPay udvidelsen kan du desuden bogføre betalingen allerede ved afsendelsen af betalingen, og uden at du ved om kreditor vil benytte sig af tilbuddet om "rabat". Såfremt kreditor accepterer betalingen før forfald, omposteres betalingen automatisk i Payment Management, så det passer med det faktiske beløb.

Funktionen kan kun anvendes af Danske Bank kunder og kræver særlig tilmelding på DynamicPay.