Continia Payment Management understøtter de fleste banker i Norden
For at kunne sende betalinger til din bank, skal Payment Management kunne danne en fil med betalinger i det nøjagtige format, som banken kræver. Med Payment Management er du fuldt dækket ind, hvad angår en lang række bankformater og betalingsmetoder, så du er sikker på at have alle understøttede formater i opdateret version til rådighed, og dermed undgår fejl i bankens system.
Understøtter alle danske banker og de største banker i Norden
Payment Management understøtter betalinger fra alle danske banker, samt et udvalg af de største banker i Norden.
Nedenfor kan du tilgå en oversigt over hvilke banker, der er understøttet i produktet.
Oversigt | Beskrivelse |
---|---|
Supporterede banker | Oversigt over de banker og bankcentraler der understøttes i Payment Management, samt hvilke banker der understøtter direkte kommunikation. |
Understøtter en lang række betalingsmetoder
Nedenfor finder du et overblik over de typer af betalingsmetoder, der er understøttet i Payment Management.
Område | Beskrivelse |
---|---|
Supporterede metoder | En af de grundlæggende funktioner i Payment Management er betalingsmetoder, som definerer måden, hvorpå en kreditor kan betales. Continia vedligeholder og supporterer i dag mere end 170 betalingsmetoder, blandt andet SEPA, FIK, GIK, OCR (Sverige) og KID (Norge), Koncern intercompany (ICM) og BankGirot. Alle gængse betalingsmetoder som de danske banker tilbyder, understøttes af Payment Management. |
Udenlandske betalinger | Payment Management håndterer også alle typer udenlandske betalinger, herunder SEPA. Desuden håndteres valutakursaftale med banken, med henblik på hvem der skal dække hvilke omkostninger, når der overføres betalinger til udlandet. |
NemKonto | Der er mulighed for at overføre betalinger til: NemKonto via CPR og CVR-nummer samt SE og P-nummer for de banker, hvor dette tilbydes. |
Gebyrer | Det er muligt at angive gebyrer pr. betalingsmetode, både med angivelse af beløb, procent og minimumbeløb. Faciliteten er først og fremmest ment til statistik og afstemning. Gebyrerne bogføres ikke, da dette først bør ske ud fra den eksakte påligning fra banken. |
Nedenfor kan du tilgå en mere uddybende oversigt over hvilke betalingsmetoder, der er understøttet i Payment Management.
Oversigt | Beskrivelse |
---|---|
Supporterede betalingsmetoder | Oversigt over supporterede betalingsmetoder i Payment Management |
Samarbejde med Bank Connect
Bank Connect sammenslutningen tilbyder en fælles standard for udveksling af betalingsoplysninger og kontobevægelser mellem virksomheders økonomisystemer og mere end 70 pengeinstitutter i Danmark.
Payment Management understøtter et bredt udvalg af bankformater og betalingsmetoder. I samarbejde med Bank Connect, tilbyder Continia, at du kan kommunikere direkte med Bank Connect og dermed de mere end 70 banker, der anvender denne service.
Dette giver en meget højere sikkerhed i virksomheden, færre fejl i betalingerne og mulighed for at hente valutakurser, indbetalingsfiler og kontoudtog fra banken helt automatisk og uden at skulle gemme filerne lokalt først.