Opsætning af direkte kommunikation til Handelsbankens Global On-Line-løsning
Denne artikel beskriver hvordan du opsætter direkte kommunikation mellem Continia Payment Management og Handelsbankens Global On-Line-løsning.
Forudsætninger
Inden du starter opsætningen, bør du sikre dig at følgende forudsætninger er opfyldt:
Tekst | Beskrivelse |
---|---|
Kommunikationsform | Du ønsker at opsætte direkte kommunikation mellem Continia Payment Management og Handelsbankens Global On-Line-løsning. |
Opret netbank aftale | Du skal abonnere på Handelsbankens Global On-Line-løsning. Kontakt din bankrådgiver for at høre hvordan du bliver tilmeldt, priser etc. |
Har du de nødvendige tilladelser i din netbank? | Du skal være administrator Handelsbankens Global On-Line-løsning for at du kan oprette integrationen, bestille filer og hente certifikater. For at kunne oprette kommunikation mellem Payment Management og banken, skal der oprettes en webservicebruger i din netbank. Vær opmærksom på, hvem du giver adgang til Payment Management. Alle med tilladelse til at sende betalinger, kan potentielt misbruge dine midler i banken. Læs mere om opsætning af rettigheder her. |
Bestil filer i banken | En forudsætning for, at du kan indlæse statusfiler, indbetalingsfiler og kontoudtog til Payment Management er, at din bank danner og leverer de rigtige filer til dig. Anvend listen Bestil filer i banken nedenfor som inspiration til hvilke filer du skal bestille. Kontakt din bankrådgiver hvis du har brug for hjælp. |
Anvender din Business Central det rigtige "Miljø"? | Du kan ikke anvende direkte kommunikation i et testfirma, sandkasse eller i vores demo-miljø. Kun produktionsmiljøer understøttes. |
Minimum version af Continia Payment Management | For at du kan aktivere den direkte kommunikation, skal Payment Management være opdateret til den nyeste version eller som minimum version 2.75. |
1. Bestil filer i banken
Når du bestiller din netbank-løsning bliver du spurgt om hvilke filer du vil bestille. Brug nedenstående tabel, som hjælp til at identificere hvilke filer du har behov for:
Hvis du vil | Beskrivelse | Bestilles følgende i banken * | Continias anbefaling |
---|---|---|---|
Sende betalinger til banken. | Når du opretter en aftale med banken skal du angive i hvilket format du ønsker at sende betalinger til banken. Det gør du ved at bestille ISO Pain.001-filen. | ISO Pain.001 | ![]() |
Indlæse statusfiler ifm. afsendelse af betalinger med ISO Pain.001-format. | Statusfil for udgående betalinger. ISO Pain.002-filen sendes af banken umiddelbart efter modtagelse af ISO Pain.001-filen. Payment Management søger automatisk efter filen umiddelbart efter en betalingsfil er succesfuldt overført til banken. | ISO Pain.002 | ![]() |
Opdatere status på betalinger i udbetalingskladden. | Dette er din intradag information. Denne rapport giver dig en næsten realtidsvisning af dine konti. ISO CAMT.052 bruges mest af banker, der ikke sender opdateret ISO PAIN.002 anden udgave, men i stedet tilbyder denne fil. Når du vælger Opdater status i udbetalingskladden, søger Payment Management automatisk efter filen, og importerer den, hvis den er tilgængelig. Du kan selvfølgelig også importere filen manuelt fra fil. | ISO CAMT.052 | ![]() |
Indlæse detaljeret information om gennemførte indbetalinger. | Endelig bekræftelse på at indbetalinger (krediteringer) er udført. Filen indeholder dagens gennemførte indgående betalinger, både kontooverførsler til kontoen og indbetalinger fra OCR betalinger. Når du vælger Indlæs indbetalinger i indbetalingskladden, søger Payment Management automatisk efter filen, og importerer den, hvis den er tilgængelig. Du kan selvfølgelig også importere filen manuelt fra fil. Filen kaldes også "CREMUL". | ISO CAMT.054C | ![]() |
Indlæse FIK / GIK indbetalinger alene. | En udspecificeret bekræftelse af gårsdagens indbetalinger fra NETS. | NETS PBS-sektorformat | ![]() |
Afstemme bankkontoudtog og indlæse indbetalinger. | Kontoudtog med en detaljeret beskrivelse af alle gårdsdagens transaktioner samt udvidede oplysninger om alle ind- og udbetalinger, inklusive adviseringer der er tilknyttet en ind- eller udbetaling. | ISO CAMT.053 | ![]() |
*Gældende for alle filbestillinger er, at der bestilles én fil pr. konto pr. dag.
2. Opret eller rediger dine bankkonti
En vigtig forudsætning for at du kan gennemføre opsætningen af Payment Management er, at du har oprettet dine bankkonti korrekt inden du afvikler den assisterende guide til opsætning af Payment Management. Guiden sikrer at der bliver oprettet det rigtige bankkort og at du får indlæst den rigtige bankopsætning.
Du skal altså, inden du kører guiden i næste afsnit, oprette eller redigere dine bankkonti og sikre at felterne vist i tabellen nedenfor er udfyldt korrekt på bankkontokortet. Du må gerne udfylde flere end de nævnte felter på bankkontokortet, men disse er altså minimum. Du kan finde vores guide til at oprette en ny bankkonto her, hvor der ligeledes er beskrivelse af alle de felter på bankkontokortet som er Payment Management-specifikke.
Oversigtspanel | Felt på Bankkontokortet | Beskrivelse |
---|---|---|
Generelt | Bankregistreringsnr. | Kan udfyldes, ellers skal registreringsnummeret være en del af Bankkontonr. nedenfor. |
Bankkontonr. | Skal udfyldes. | |
Kommunikation | Lande- /områdekode | Skal udfyldes. |
Bogføring | Valutakode | Må kun udfyldes hvis kontoen føres i en valuta som er forskellig fra regnskabsvalutaen (RV). |
Overførsel | BIC/SWIFT-kode | Skal udfyldes. |
IBAN | Skal udfyldes, hvis du vil lave betalinger til udlandet. |
3. Afvikl den assisterende guide til opsætning af Payment Management
Næste trin er nu at du afvikler guiden Opsætningsguide for Continia Payment Management Basis.
Vælg ikonet
eller tast Ctrl-F3, angiv Opsætningsguide for Continia Payment Management Basis, og vælg derefter det relaterede link.
Vælg din bankkonto på det første skærmbillede.
Hvis du bliver spurgt om du vil overskrive basis-opsætningen af Payment Management, skal du svare Nej. Dermed gemmes kun ændringer ifm. opsætningen af din bank. Svarer du Ja, skal du huske at gennemgå basis-opsætningen af Payment Management igen, da alle valg og værdier ellers sættes til standard værdier.
Når du efterfølgende bliver bedt om at indlæse bankopsætningen skal du åbne mappen XML Bank Setup i produktpakken, som du har hentet fra Continia PartnerZone, og vælge filen:
Navn Bankkode Filnavn Global On-Line HB20022 Handelsbanken ISO20022 - Webservice Communication*
*Bemærk at x.xx.xx erstatter versionsnummeret på filen.
Bankopsætningen indlæses nu og der oprettes automatisk et nyt bankkort med koden HB20022.
Det sidste skærmbillede er en opsummering af din opsætning.
Afslut guiden.
Har du flere bankkonti, skal du køre guiden for hver bankkonto.
4. Opret dit Global On-Line certifikat på dit bankkort
For at sikre at andre ikke kan dekode kommunikationen mellem din Payment Management og banken, skal du oprette og udveksle et certifikat med banken. For at oprette certifikatet i Payment Management skal du følge guiden Opret certifikater på en bank. Husk, at du skal åbne bankkortet med koden "HB20022".
Når du, i guiden, bliver bedt om at oprette certifikatet, enten det er et fælles eller individuelt certifikat, skal du udfylde felterne på skærmbilledet som beskrevet i nedenstående tabel.
Tip
Oprettelse af certifikat hos Global-On-Line sker ved, at Kreditornr. og ønsket Adgangskode indtastes på bankkortet inden du vælger funktionen Opret certifikat. Derved danner Payment Management et certifikat med dit kontraktnummer og adgangskode, vedhæfter det til en e-mail, som sendes til Handelsbanken med anmodning om at anvende certifikatet. Handelsbanken bekræfter herefter, også via e-mail, at certifikatet er oprettet og i e-mailen angiver Handelsbanken hvilket brugernavn de har oprettet certifikatet med, som du skal indtaste i Brugernavn-feltet på bankkortet.
Oversigtspanel | Felt på Bankkort | Beskrivelse |
---|---|---|
Generelt | Hoved reg. nr. | Skal ikke udfyldes |
Bankidentifikation | Skal ikke udfyldes | |
Kreditornr. | Indtastes inden du opretter certfikatet. Du finder SHB-nummeret i højre hjørne på første side af din aftale med Handelsbanken. I Continia Payment Management kalder vi nummeret for Kreditornr.. Ved oprettelse af aftale om direkte kommunikation hos Handelsbanken, tildeles din virksomhed et Business org. No. / Civic reg No., som banken kalder et SHB-nr.. SHB-nummeret starter med 33 og er 8 karakterer langt. | |
Webservice | Brugernavn | Modtages i e-mail fra Handelsbanken, efter at du har oprettet og sendt certifikatet til Handelsbanken. Skal indtastes f.eks. "A30B123" |
Adgangskode | Indtastes inden du opretter certfikatet. Adgangskoden defineres af dig - f.eks. "N12345678!" | |
Webservice Folder | Skal ikke udfyldes | |
Navn som angivet på certifikat | Skal ikke udfyldes |
Din Payment Management løsning er nu sat op til at anvende direkte kommunikation til Global On-Line.
Anbefalede artikler
Når du har afsluttet opsætningen, anbefaler vi at du læser følgende artikler:
- For at opsætte kreditor betalingsoplysninger, læs artiklen Assisteret opsætningsguide for Kreditor betalingsoplysninger.
- For at oprette et betalingsforslag, læs artiklen Sådan opretter du et betalingsforslag i udbetalingskladden.
- For at sende betalinger til din bank, læs artiklen Sådan anvender du betalingsoversigten og sender betalinger til banken.
- For at indlæse kontoudtog fra banken, læs artiklen Afstem bankkonto.
- For at indlæse indbetalinger fra banken i indbetalingskladden, læs artiklen Indlæs indbetalinger.