Opsætning af direkte kommunikation til Danske Bank District

Denne artikel beskriver hvordan du opsætter direkte kommunikation mellem Continia Payment Management og Danske Bank District.

Forudsætninger

Inden du starter opsætningen, bør du sikre dig at følgende forudsætninger er opfyldt:

TekstBeskrivelse
KommunikationsformDu ønsker at opsætte direkte kommunikation mellem Continia Payment Management og Danske Bank District.
Opret Danske Bank District aftaleFor at etablere den direkte kommunikation mellem Danske Bank District og Payment Management skal du være kunde hos Danske Bank i Danmark, Finland, England, Norge, Sverige eller Polen og du skal indgå en aftale med banken om abonnement på Danske Banks netbank løsning Danske Bank District.

District brugerne, som skal uploade betalingsfiler og hente filer i District via den direkte kommunikation, skal desuden have tilknyttet følgende moduler:

- Cash Management - Konto information
- Cash Management - Betalinger
- Cash Management - Filoverførsel
- EDI Web Service

Når du bestiller en teknisk EDI Web Service-bruger, sender banken en PIN-kode til dig pr. brev. Den første PIN-kode sendes altid med normal post.

Kontakt din sædvanlige kontaktperson eller cash management rådgiver i Danske Bank, for at bestille abonnement på tjenesterne.
Har du de nødvendige tilladelser i din netbank?Du skal være administrator i virksomhedens netbank løsning for at du kan oprette integrationen, bestille filer og hente certifikater.

Vær opmærksom på, hvem du giver adgang til Payment Management. Alle med tilladelse til at sende betalinger, kan potentielt misbruge dine midler i banken. Læs mere om opsætning af rettigheder her.
Bestil filer i bankenEn forudsætning for, at du kan indlæse statusfiler, indbetalingsfiler og kontoudtog til Payment Management er, at din bank danner og leverer de rigtige filer til dig.

Anvend listen Bestil filer i banken nedenfor som inspiration til hvilke filer du skal bestille. Kontakt din bankrådgiver hvis du har brug for hjælp.
Anvender din Business Central det rigtige "Miljø"?Du kan ikke anvende direkte kommunikation i et testfirma, sandkasse eller i vores demo-miljø. Kun produktionsmiljøer understøttes.
Minimum version af Continia Payment ManagementFor at du kan aktivere den direkte kommunikation, skal Payment Management være opdateret til den nyeste version eller som minimum version 2.75.

1. Bestil filer i banken

Når du bestiller din netbank-løsning bliver du spurgt om hvilke filer du vil bestille. Brug nedenstående tabel, som hjælp til at identificere hvilke filer du har behov for:

Hvis du vilBeskrivelseBestilles følgende i banken *Continias anbefaling
Sende betalinger til banken.Når du opretter en aftale med banken skal du angive i hvilket format du ønsker at sende betalinger til banken. Det gør du ved at bestille ISO Pain.001-filen.ISO Pain.001Checkmark
Indlæse statusfiler ifm. afsendelse af betalinger med ISO Pain.001-format.Statusfil for udgående betalinger. ISO Pain.002-filen sendes af banken umiddelbart efter modtagelse af ISO Pain.001-filen. Payment Management søger automatisk efter filen umiddelbart efter en betalingsfil er succesfuldt overført til banken.ISO Pain.002Checkmark
Opdatere status på udbetalinger i udbetalingskladden.Dette er den endelige bekræftelse på, at udgående betalinger (debiteringer) er blevet foretaget. Filen indeholder dagens gennemførte udgående betalinger og indeholder fx ændringer i valutakurser på udenlandske betalinger.

Når du vælger Opdater status i udbetalingskladden, søger Payment Management automatisk efter filen, og importerer den, hvis den er tilgængelig. Du kan selvfølgelig også importere filen manuelt fra fil. Filen kaldes også "DEBMUL".
ISO CAMT.054DCheckmark
Indlæse detaljeret information om gennemførte indbetalinger.Endelig bekræftelse på at indbetalinger (krediteringer) er udført. Filen indeholder dagens gennemførte indgående betalinger, både kontooverførsler til kontoen og indbetalinger fra OCR betalinger.

Når du vælger Indlæs indbetalinger i indbetalingskladden, søger Payment Management automatisk efter filen, og importerer den, hvis den er tilgængelig. Du kan selvfølgelig også importere filen manuelt fra fil. Filen kaldes også "CREMUL".
ISO CAMT.054CCheckmark
Indlæse FIK / GIK indbetalinger alene.En udspecificeret bekræftelse af gårsdagens indbetalinger fra NETS. PBS-filen sendes om morgenen.NETS PBS-sektorformatCheckmark
Afstemme bankkontoudtog og indlæse indbetalinger.Kontoudtog med en detaljeret beskrivelse af alle gårdsdagens transaktioner samt udvidede oplysninger om alle ind- og udbetalinger, inklusive adviseringer der er tilknyttet en ind- eller udbetaling.ISO CAMT.053Checkmark

*Gældende for alle filbestillinger er, at der bestilles én fil pr. konto pr. dag.

2. Opret eller rediger dine bankkonti

En vigtig forudsætning for at du kan gennemføre opsætningen af Payment Management er, at du har oprettet dine bankkonti korrekt inden du afvikler den assisterende guide til opsætning af Payment Management. Guiden sikrer at der bliver oprettet det rigtige bankkort og at du får indlæst den rigtige bankopsætning.

Du skal altså, inden du kører guiden i næste afsnit, oprette eller redigere dine bankkonti og sikre at felterne vist i tabellen nedenfor er udfyldt korrekt på bankkontokortet. Du må gerne udfylde flere end de nævnte felter på bankkontokortet, men disse er altså minimum. Du kan finde vores guide til at oprette en ny bankkonto her, hvor der ligeledes er beskrivelse af alle de felter på bankkontokortet som er Payment Management-specifikke.

OversigtspanelFelt på BankkontokortetBeskrivelse
GenereltBankregistreringsnr.Kan udfyldes, ellers skal registreringsnummeret være en del af Bankkontonr. nedenfor.
Bankkontonr.Skal udfyldes.
KommunikationLande- /områdekodeSkal udfyldes.
BogføringValutakodekun udfyldes hvis kontoen føres i en valuta som er forskellig fra regnskabsvalutaen (RV).
OverførselBIC/SWIFT-kodeSkal udfyldes.
IBANSkal udfyldes, hvis du vil lave betalinger til udlandet.

3. Afvikl den assisterende guide til opsætning af Payment Management

Næste trin er nu at du afvikler guiden Opsætningsguide for Continia Payment Management Basis.

  1. Vælg ikonet Søg efter side eller rapport eller tast Ctrl-F3, angiv Opsætningsguide for Continia Payment Management Basis, og vælg derefter det relaterede link.

  2. Vælg din bankkonto på det første skærmbillede.

  3. Hvis du bliver spurgt om du vil overskrive basis-opsætningen af Payment Management, skal du svare Nej. Dermed gemmes kun ændringer ifm. opsætningen af din bank. Svarer du Ja, skal du huske at gennemgå basis-opsætningen af Payment Management igen, da alle valg og værdier ellers sættes til standard værdier.

  4. Når du efterfølgende bliver bedt om at indlæse bankopsætningen skal du åbne mappen XML Bank Setup i produktpakken, som du har hentet fra Continia PartnerZone, og vælge filen:

    TypeBankkodeFilnavn
    Danske Bank DistrictDBISO20022Danske Bank ISO - Direct Communication x.xx.xx.xml

​ *Bemærk at x.xx.xx erstatter versionsnummeret på filen.

  1. Bankopsætningen indlæses nu og der oprettes automatisk et nyt bankkort med koden DBISO20022.

  2. Det sidste skærmbillede er en opsummering af din opsætning.

  3. Afslut guiden.

Har du flere bankkonti, skal du køre guiden for hver bankkonto.

4. Opret dit Danske Bank certifikat på dit bankkort

For at sikre at andre ikke kan dekode kommunikationen mellem din Payment Management og banken, skal du oprette og udveksle et certifikat med banken. For at oprette certifikatet i Payment Management skal du følge guiden Opret certifikater på en bank. Husk, at du skal åbne bankkortet med koden "DBISO20022".

Når du, i guiden, bliver bedt om at oprette certifikatet, enten det er et fælles eller individuelt certifikat, skal du udfylde felterne på skærmbilledet som beskrevet i nedenstående tabel:

OversigtspanelFelt på BankkortetBeskrivelse
WebserviceBrugernavnModtages fra banken - Skal indtastes (eks 1a2345)
AdgangskodeModtages fra banken - Skal indtastes (eks 12n3)

Din Payment Management løsning er nu sat op til at anvende direkte kommunikation til Danske Bank District.

Anbefalede artikler

Når du har afsluttet opsætningen, anbefaler vi at du læser følgende artikler:

Se også

Systemkrav til kommunikationskomponenter (dll-filer).