Minimumskrav
Vi har forsøgt at gøre Continia Payment Management let tilgængeligt, således at du nemt og hurtigt kan komme i gang med at bruge løsningen. Der er dog et par enkelte forberedelser, som du skal have udført, før løsningen kan tages i brug.
Kravene for at kunne starte med at benytte Payment Management er beskrevet kort nedenfor.
Bemærk
Du skal være opmærksom på, at Payment Management ikke understøtter webklienter, hverken til Microsoft Dynamics NAV eller Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises.
Vigtigt
Payment Management har været en vigtig og strategisk løsning for Continia i mange år. Intet mindre end 3.700 solgte licenser vidner om, at løsningen har været en af de største salgssucceser i Dynamics NAV og Business Central on-premises' historie.
Som en videreudvikling og videre fremtidssikring, blev det i 2018 besluttet at starte udviklingen af en ny Payment Management App løsning, og i takt med at flere og flere kunder nu opgraderer til Business Central on-premises version 15 eller senere, vil den nye Payment Management App-løsning altså komme til at erstatte den oprindelige Payment Management løsning.
Videreudviklingen af ny funktionalitet i Payment Management vil derfor blive afsluttet med frigivelsen i Maj 2023. Vi vil naturligvis stadig levere fejlrettelser til Payment Management.
Vi vil derfor ikke levere Payment Management som extension til Business Central on-premises. Desuden vil løsningen ikke blive gjort tilgængelig til Dynamics 365 Business Central Cloud. I stedet for skal den nye Continia Payment Management App-løsning benyttes på disse platforme fremover.
Kompatibilitet med den nye Payment Management App-løsning
Den nye Payment Management App-løsning anvender, indtil videre, samme bankopsætningsfiler som Payment Management. Det har den fordel, at kunder der ikke opgraderer deres Dynamics NAV eller Business Central on-premises til version 15 eller senere, stadig kan anvende nye og opdaterede bankopsætningsfiler. Desuden vil udvikling af integration til nye banker, i fremtiden også være tilgængelig for kunder der anvender Payment Management. Denne kompatibilitet tilbydes så længe, at det er teknisk muligt.
Tilgængelige licensformer
Payment Management er tilgængelig til følgende produktlinjer (licensformer) fra Microsoft:
Produktlinje (licensform) | Licenstype | Bemærkning |
---|---|---|
Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises On-Premises | Købt licens | |
Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises On-Premises Subscription | Abonnement | |
Microsoft Dynamics NAV Perpetual | Købt licens | Som minimum er “starterpakken” et krav. En fuld C/AL brugerlicens er også et krav. |
Microsoft Dynamics NAV Subscription | Abonnement | |
Service Provider Subscription License | Abonnement | Specialaftale om Private Cloud løsninger. Ring. |
Supporterede versioner af Microsoft Dynamics NAV og Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises
Nedenfor finder du en liste over de versioner af Microsoft Dynamics NAV og Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises, som Payment Management understøtter.
Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises | Lokalisering |
---|---|
Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises Fall Release 2018 (13.00.00) | DK, NO, SE, W1 |
Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises Spring Release 2019 (14.00.00) | DK, NO, SE, NA1, W1 |
Microsoft Dynamics NAV | Lokalisering |
---|---|
Microsoft Dynamics NAV 5.0 SP1 (5.00.01) | DK, NO, SE, W1 |
Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 (6.00.01) | DK, NO, SE, W1 |
Microsoft Dynamics NAV 2009 R2 (6.00.10) | DK, NO, SE, W1 |
Microsoft Dynamics NAV 2013 (7.00.00) | DK, NO, SE, W1 |
Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 (7.10.00) | DK, NO, SE, W1 |
Microsoft Dynamics NAV 2015 (8.00.00) | DK, NO, SE, W1 |
Microsoft Dynamics NAV 2016 (9.00.00) | DK, NO, SE, W1 |
Microsoft Dynamics NAV 2017 (10.00.00) | DK, NO, SE, W1 |
Microsoft Dynamics NAV 2018 (11.00.00) | DK, NO, SE, W1 |
Supporterede versioner af Continia Payment Management som vi leverer opgraderinger til
Vi frigiver kontinuerligt nye versioner af vores løsninger og anbefaler altid vores kunder at opgradere til den seneste version.
Hvis du vil vide mere om, hvilke versioner af Payment Management Continia supporterer med Service Packs og Hotfixes, kan du læse mere om vores generelle betingelser under Kunde & Partner support.
Nye versioner og Servicepacks kan hentes på Continia Partnerzone.
Supporterede Cumulative Updates fra Microsoft
Vi udgiver kontinuerligt nye versioner af Payment Management, når Microsoft frigiver Cumulative Updates.
Under de normale betingelser, beskrevet her, understøtter vi Cumulative Updates 1, 4, 7 og 10, men da vi forventer at et stort antal Microsoft Partnere vil vedblive med at implementere Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises Spring Release 2019 versionen, da dette er den sidste version med C/SIDE, har vi valgt at tilbyde support for yderligere 4 Cumulative Updates fra Microsoft; CU10, 13, 16 og 19.
Når CU16 eller 19 frigives, kommer Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises Spring Release 2019 versionen også til slutningen af salgsperioden, og det er derfor usandsynligt, at nye installationer vil være baseret på denne version.
Hvilke granuler består Continia Payment Management af?
For at en given version af Payment Management kan anvendes, skal en tilsvarende version af Microsoft Dynamics NAV eller Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises anvendes. Endvidere er muligheden for funktionalitet afhængig af hvilke granuler der er valgt.
Granul | Granulnavn |
---|---|
6.016.810 | Continia Payment Management Basis |
6.016.820 | Continia Statement Intelligence |
Du kan læse mere om, hvad modulerne indeholder her.
Krav til Dynamics NAV eller Business Central on-premises granuler
For at du kan anvende de enkelte moduler i Payment Management skal du have adgang til bestemte granuler i din Dynamics NAV eller Business Central on-premises.
Continia Payment Management - Basis modulet
For at Basis-modulet kan anvendes skal du have adgang til følgende standard granuler i Dynamics NAV eller Business Central on-premises:
Granul | Bemærkning |
---|---|
Finans, Basis | Krævet |
Bank, Basis | Krævet |
Køb, Basis | Krævet |
Køb, Købsfakturering | Ikke et krav men en fordel |
Salg, Basis | Ikke et krav, kun hvis der er behov for at kunne indlæse FIK/GIK indbetalinger |
Salg, Salgsfakturering | Ikke et krav, kun hvis der er behov for at kunne indlæse FIK/GIK indbetalinger |
Generelt, Valuta | Nødvendigt ved udenlandske betalinger |
System, Adgangssikkerhed | Nødvendigt ved prokura |
System, Brugerrettigheder og kontrol | Ikke et krav, men en fordel ved prokura |
Continia Statement Intelligence modulet
For at Continia Statement Intelligence-modulet kan anvendes skal du have adgang til følgende standard granuler i Dynamics NAV eller Business Central on-premises:
Granul | Bemærkning |
---|---|
Bank, Afstemning | Husk at der skal klippes ny licensfil, hvis der opgraderes fra f.eks. NAV til BC |
Systemkrav til dll-filkomponenter
Alt efter hvilken bank din Payment Management skal understøtte, i forbindelse med brug af direkte kommunikation, er software-kravene, for installation af Payment Management dll-filkomponenter, følgende:
Bank/formål | Komponent | Krav |
---|---|---|
Bank Connect | Continia.Bank-Connect.Communication | .NET Framework 4.7.1 eller nyere. Windows Server 2008R2, Windows 7 eller nyere. |
Danske Bank | Continia.DB.WS | .NET Framework 4.7.1 eller nyere. Windows Server 2008R2, Windows 7 eller nyere. |
Handelsbanken | HABACommunication | .NET Framework 4.5 eller nyere. |
Nordea eGateway | NordeaEGatewayCommunication | .NET Framework 4.5.2 eller nyere. |
Nordea Corporate Access | NordeaCorporate-AccessCommunication | .NET Framework 4.7.1 eller nyere. Windows Server 2008R2, Windows 7 eller nyere. |
Alle banker | Continia.CBIC* | .NET Framework 4.5 eller nyere. |
Alle banker (Valutakurser) | Continia.Communication.-CurrencyWebservice | .NET Framework 4.6.1 eller nyere. |
Andre banker (SFTP kommunikation) | Continia.Communication.SFTP | .NET Framework 4.5.2 eller nyere. |
* Hvis der benyttes Dynamics NAV 2013 (7.0) og frem, kan online CBIC benyttes.
Krav til firewall indstillinger, hvis du anvender online CBIC
Hvis du anvender online CBIC, skal følgende url registreres og åbnes i kundens firewall:
PM | CBIC url | Port | Test CBIC url | Port |
---|---|---|---|---|
PM 2.55 - 2.75 | cbic.continiaonline.com | 443 | devbankapi.continiaonline.com | 443 |
PM 3.00 - | bankapi.continiaonline.com | 443 | devbankapi.continiaonline.com | 443 |
Næste trin
Opsætning og konfiguration af Payment Management