Installation af komponenter (add-ins)

Når Continia løbende udvikler integration til nye banker, eller udvider Continia Payment Management med nye betalingsmetoder, implementerer Continia dette i Payment Management ved hjælp af eksterne komponenter, også kaldet dll'ere. Dette afsnit beskriver hvordan du installerer disse komponenter.

Bemærk

Det er en forudsætning for installationen, at du har hentet den seneste produktpakke fra Continia PartnerZone og kopieret filerne ud på den computer, hvor du skal installere komponenterne. Udpak produktpakken til en placering efter eget valg og husk at tjekke at filerne ikke er blokeret af Windows.

For de nyere versioner af Dynamics NAV og Business Central on-premises skal komponenterne kun installeres på Service-Tier maskinen, men for ældre versioner kan det være nødvendigt også at installere komponenterne på de klient-computere, der anvender direkte kommunikation.

Komponenterne, som du skal installere nu, kategoriseres efter følgende typer:

Continia Bank Integration Component (CBIC)

Denne komponent anvendes til at konvertere de betalingsfiler, som skal sendes til banken til et format, som banken forstår samt, modsatte vej til at konvertere de statusfiler og kontoudtog, der modtages fra banken til et format, som Payment Management kan forstå.

Komponenten konverterer filerne efter bankernes formatbeskrivelser, hvorefter filen sendes retur til Dynamics NAV eller Business Central on-premises. Komponenten sender altså ikke noget til banken.

Der findes kun 1 komponent (dll-fil) af denne type i produktpakken.

Fra Dynamics NAV 2013 og i alle Business Central on-premises installationer har du mulighed for at benytte en online version af komponenten, som Continia stiller til rådighed på Continia Online (anbefales).

Når du installerer komponenterne, som beskrevet nedenfor, installeres der altid en lokal udgave af denne komponent, så du har mulighed for at afvikle Payment Management uafhængigt af Continia Online komponenten.

Komponenten som ligger på Continia Online, vil altid være den nyeste version.

Vigtigt

Fra Payment Management version 2.55 og fremefter, benyttes online versionen af CBIC-komponenten altid som standard. Du skal altså aktivt fravælge "Brug Online-CBIC" under Opsætningsside for Payment Management.

Continia Bank Communication Components (CBCC)

Disse komponenter anvendes af Dynamics NAV eller Business Central on-premises til at afsende betalingsfilen til banken og til hentning af statusfiler, indbetalingsfiler, valutakurser og kontoudtog.

Der findes flere komponenter (dll-filer) af denne type i produktpakken, 1 dll-fil for hver bank eller bankcentral. Det er altså disse komponenter, der udgør meget af funktionaliteten i den direkte kommunikation med banken.

Vigtigt

Disse komponenter skal installeres lokalt, også selv om du ikke ønsker at anvende direkte kommunikation. Hvis du ikke installerer disse komponenter, kan du ikke kompilere objekterne i Dynamics NAV eller Business Central on-premises.

Installation af komponenterne

Da der er forskel på, hvordan forskellige versioner af Dynamics NAV og Business Central on-premises afvikler add-ins, beskrives installationen nedenfor ud fra hvilken version du anvender.

Dynamics NAV version 5.x - 8.00.00

Følgende installation anvendes på de computere, hvor objekterne skal kompileres på samt på de klient-computere, der efterfølgende skal anvende direkte kommunikation:

  1. Start Installationsprogrammet Setup.exe, som du finder i roden af produktpakken.

  2. Find sektionen Dynamics NAV Classic / RTC Client og klik på Client Add-Ins

  3. I feltet Select Dynamics NAV version vælger du den aktuelle version af Dynamics NAV, som der skal installeres komponenter til.

  4. I feltet Dynamics NAV RTC Path vises nu den standard fil sti som Dynamics NAV-klienten normalt installeres i. Hvis din Dynamics NAV ikke er placeret her, skal du enten skrive den korrekte sti eller anvende knappen Browse til at vælge den. Du skal altså vælge mappen "RoleTailored Client". Se billede her.

  5. Klik på Install.

Følgende installation anvendes på serveren hvor ServiceTier servicen kører:

  1. Start Installationsprogrammet Setup.exe, som du finder i roden af produktpakken.

  2. Find sektionen Dynamics NAV Server og klik på Server Add-Ins.

  3. I feltet Dynamics NAV Version Filter vælger du den aktuelle version af Dynamics NAV som der skal installeres komponenter til.

  4. I feltet Select Dynamics NAV Service Tier vælger du den specifikke service, hvor komponenterne skal installeres på.

  5. Klik på Install.

  6. Tilbage på installationsprogrammet klikker du Close for at lukke programmet.

  7. Du kan nu fjerne filerne fra produktpakken og logge af serveren.

  8. Installationen er udført.

Dynamics NAV version 9.00.00 og nyere samt Business Central on-premises

Her er det ikke nødvendigt at installere komponenterne på klienterne, da disse versioner af Dynamics NAV og Business Central on-premises selv kopierer komponenterne ud på klientens computer.

Følgende installation anvendes på serveren hvor ServiceTier servicen kører:

  1. Start Installationsprogrammet Setup.exe, som du finder i roden af produktpakken.
  2. Find sektionen Dynamics NAV Server og klik på Server Add-Ins.
  3. I feltet Dynamics NAV Version Filter vælger du den aktuelle version af Dynamics NAV som der skal installeres komponenter til.
  4. I feltet Select Dynamics NAV Service Tier vælger du den specifikke service, hvor komponenterne skal installeres på.
  5. Klik på Install.
  6. Tilbage på installationsprogrammet klikker du Close for at lukke programmet.
  7. Du kan nu fjerne filerne fra produktpakken og logge af serveren.
  8. Installationen er udført.

Næste trin