Før du går i gang

Som bruger af Microsoft Dynamics NAV eller Microsoft Dynamics 365 Business Central on-premises kan du nemt og hurtigt komme i gang med at anvende Continia Payment Management. Der er dog et par enkelte forberedelser, du skal have udført, før løsningen kan installeres.

Adgang til din banks betalingssystem

Payment Management forudsætter, at du har adgang til et betalingssystem fra dit pengeinstitut, hvormed betalingsoplysninger kan overføres elektronisk. Pengeinstitutternes erhvervskonsulenter kan hjælpe dig med information om selve betalingssystemets krav til udstyr, herunder krav til internt lager, harddisk, kapacitet, operativsystem etc.

Tegn aftale om direkte kommunikation med banken

For at bruge den direkte kommunikation, skal din bank understøtte denne funktionalitet. Du kan se hvilke banker, der understøtter direkte kommunikation under afsnittet, Bankinformation.

Mange banker kræver, at der udstedes et personligt certifikat, som indlæses i Payment Management, og som vedhæftes hver gang du sender noget til banken. Dette sikrer banken, at det rent faktisk er dig, der kommunikerer med banken, så dine oplysninger ikke udnyttes af udefrakommende personer.

Når du opretter en serviceaftale med banken om at anvende direkte kommunikation, vil du få oplyst et brugernavn og password eller pinkode, som skal anvendes i Payment Management til at oprette et personligt certifikat.

Når du opretter certifikatet, kan du vælge om certifikatet må bruges af alle brugere i Payment Management, eller om det kun må bruges af dig. Hvis du vælger at indlæse certifikatet som et fælles certifikat, kan du stadig oprette specifikke brugerrettigheder for hver enkelt bruger.

Opdater licensfilen

Før du kan benytte Payment Management, skal licensfilen til Dynamics NAV eller Business Central on-premises opdateres. Licensfilen skal indeholde de moduler (granuler) der giver adgang til Payment Management og som minimum skal licensfilen indeholde adgang til Basis modulet. Du kan læse mere om hvilke minimumskrav der skal være opfyldt, for at Payment Management kan benyttes, under afsnittet Minimumskrav.

Det er din Microsoft Partner der skal opdatere din licensfil.