Opsætning af kreditor betalingsoplysninger
For at kunne overføre betalinger til en kreditor, skal du angive en række grundlæggende oplysninger på hver kreditor, kaldet Kreditor Betalingsoplysninger. Oplysningerne omfatter typisk kreditors bankkontonummer eller kreditors PBS-kreditornummer, hvis der skal betales FIK-indbetalingskort.
Oprettelsen af kreditor betalingsoplysninger kan også foregå automatisk ved at benytte Kreditor Betalingsgrupper, som indsætter foruddefinerede værdier, herunder betalingsmetode og adviseringsmetode.
Sådan opsættes kreditor betalingsoplysninger
Du kan opsætte kreditor betalingsoplysninger manuelt ved at vælge guiden nedenfor. Du kan også anvende den assisterende guide Assisteret opsætningsguide for Kreditor betalingsoplysninger til at oprette Kreditor betalingsoplysninger.
Bemærk
Kreditor betalingsoplysninger oprettes på en kreditor i Dynamics NAV eller Business Central on-premises. Du skal altså have oprettet kreditor først, førend du kan oprette kreditor betalingsoplysninger. Hvis du er i tvivl, kan du følge denne guide til at oprette en kreditor.
- Vælg ikonet eller tast Ctrl-F3, angiv Kreditorer, og vælg derefter det relaterede link.
- Vælg den kreditor, der skal oprettes betalingsoplysninger til, eller opret en ny kreditor.
- Vælg Betalingsoplysninger.
- Nedenfor finder du beskrivelser af de enkelte felter og funktioner i vinduet.
- Vælg OK for at afslutte opsætningen.
Generelt
Felt | Beskrivelse |
---|---|
Kreditor betalingsgruppe | Du kan knytte en kreditor til en Kreditor betalingsgruppe hvor betalingsoplysningerne er dannes i henhold til den valgte gruppe. Hvis du vælger at anvende en Kreditor betalingsgruppe, overskrives eventuelle eksisterende betalingsoplysninger på kreditoren. |
Navn | Feltet udfyldes automatisk med kreditors navn, men hvis du vælger AssistEdit åbner vinduet Betalingsnavn (Kreditor). Funktionen benyttes primært i de tilfælde, hvor du betaler til en udenlandsk kreditor, hvor der er benyttet specialtegn så som ü eller &, eller som har et firmanavn der er længere end 35 tegn. Mange banker kan ikke håndtere disse specialtegn, eller har begrænsninger i længden på f.eks. firmanavn. Dette giver dig mulighed for at angive alternative oplysninger på udvalgte felter fra kreditorkortet, og som erstatter disse, når en betalingsfil dannes til banken. |
Alt. afsendernavn | Dette felt skal kun udfyldes, hvis der skal laves en betaling på vegne af et andet firma, end det som er angivet i Dynamics NAV eller Business Central on-premisess firma oplysninger. |
Vores kontonr. | Angiver vores kontonummer som sendes til kreditor. |
Tillad samlebetaling | Angiver om du vil tillade at samlebetalinger på kreditoren, f.eks. for at spare gebyrer. Læs mere om samlebetalinger her. |
Undlad kreditnota | Valg af om du ønsker kreditnotaer undtaget i betalingsforslaget. Der vil heller ikke blive medtaget kreditnotaer, når du laver samlebetaling. Du skal være opmærksom på, at kreditnotaer vil kunne blokere for betaling af fakturaer, hvis kreditnotabeløbet overstiger fakturabeløbet. Du skal manuelt sørge for, at disse bliver udligne, enten ved, at du får pengene retur, eller at de udligner en faktura. |
Telefonnr. (MobilePay) | Bankspecifik funktion, Danske Bank Angiver et kreditor telefonnummer som du kan overføre betalinger til via MobilePay. Kreditornavn skal være korrekt, desuden skal du benytte betalingsmetoden 1111000 for at kunne anvende MobilePay. Funktionen kan anvendes ved både manuel og direkte kommunikation til Danske Bank, hvor der anvendes Danske Bank formatet eller DBISO20022-formatet. |
DynamicPay aftale | Bankspecifik funktion, Danske Bank Angiver om kreditor er tilmeldt DynamicPay fra Danske Bank. DynamicPay fra Danske Bank er en onlineløsning til fakturabetaling, som giver dig overblik over dine tilgodehavender samt det bedste tilbud om tidlig betaling. Til gengæld for en tidligere betaling accepterer du at få udbetalt et lidt lavere beløb. Funktionen kan anvendes ved både manuel og direkte kommunikation til Danske Bank, hvor der anvendes DBISO20022-formatet. |
Finanskonto betalingsdifferencer | Bankspecifik funktion, Danske Bank Hvis en kreditor er tilmeldt en DynamicPay aftale, og samtidig vælger at udnytte aftalen ved at betale et andet beløb (normalt mindre) end det oprindelige, så posteres betalingsdifferencen på den finanskonto som angives i dette felt. Finanskontoen vil dermed reflektere den "rabat", som kreditor har opnået ved at udnytte DynamicPay aftalen. |
Ydelsesart kode | Angiver koden der vises på en betaling, der overføres til NemKonto. |
Sådan opsættes kreditor betalingsmetoder
Opret betalingsmetoder på kreditoren for at definere, hvordan Payment Management skal fortage betalinger til den pågældende kreditor. Dette kan gøres på to måder.
- Vælg en Kreditor betalingsgruppe (se beskrivelse i feltoversigten ovenfor).
- Definer betalingsmetoden manuelt på den enkelte kreditor i vinduet Betalingsoplysninger.
Du kan angive flere betalingsmetoder på en kreditor.
Feltoversigt
I oversigten nedenfor, finder du beskrivelser af de enkelte felter og funktioner.
Felt | Beskrivelse |
---|---|
Betalingsmetode | Angiver de betalingsmetoder der skal kunne anvendes på kreditoren. Du kan vælge imellem alle de betalingsmetoder der er tilgængelige, i henhold til de banker du har oprettet med Payment Management. |
Standard | Angiver om den valgte betalingsmetode skal være standard for denne kreditor. Markering af feltet medfører, at betalingsmetoden automatisk vælges af Payment Management næste gang, du opretter en betaling til kreditoren. |
Kreditornummer | Angiver enten kreditors FIK Kreditornummer eller kreditors gironummer. FIK: Hvis det er et almindeligt indbetalingskort, skal du indtaste kreditors FIK-nummer. Giro: Hvis det er et girokort, skal du indtaste kreditors gironummer. |
Betalingsid.-def.kode | Angiver hvordan betalingsidentifikationen (OCR-linjen på et indbetalingskort) er opbygget på de købsbilag der modtages fra kreditor. Når du har angivet en Betalingsid.-def.kode, kan Payment Management automatisk udfylde Betalings-ID-feltet, når du f.eks. opretter en ny købsfaktura. Du kan læse mere om, hvordan du definerer betalingsdefinitioner under afsnittet Definer betalingsdefinitioner. |
Adviseringsmetode | Angiver hvordan du ønsker at advisere kreditor. Du kan vælge imellem følgende metoder: Bank - advisering foregår via banken. Manuel - advisering sendes i en e-mail. Udskrift - advisering skal udskrives og sendes. Den valgte adviseringsmetode er afgørende for, hvilke informationer der skal angives i de følgende felter. |
Bank adviseringsdef. kode | Angiver hvordan bankens advisering skal formateres. Læs mere om bank advisering under afsnittet Definer bank adviseringsdefinitioner. |
Manuel adviseringsdef. kode | Angiver formatet for den manuelle advisering. Du kan læse mere om manuel advisering under afsnittet Definer manuelle adviseringsdefinitioner. |
Modtagerreference | Angiver den reference tekst som din kreditor vil modtage via sit kontoudtog. Hvis kreditor har angivet en reference, der ønskes opgivet ved betaling, skal den anføres her. Feltet kan også sættes op til at blive udfyldt automatisk via en bank adviseringsdefinition. Se mere her. |
Afsenderadvisering | Angiver om du ønsker afsenderadvisering. Afsenderadvisering er en kvittering, som du kan bestille fra banken, som dokumentation for at en betaling er gennemført. Vær opmærksom på, at de fleste banker opkræver gebyr for denne service. |
Øverst i vinduet, finder du følgende funktioner som er specifikke for Payment Management:
Handling | Beskrivelse |
---|---|
Betalingsmetodekort | Åbner vinduet Kreditor-betalingsmetodekort. Felterne på betalingsmetodelinjen vises samlet i en betalingsmetode kort. |
Sådan klargøres til udenrigshandel
Ved overførsel til udenlandske konti, eller ved valutaoverførsler, er det nødvendigt at angive Nationalbank oplysninger.
Du kan læse om hvordan du udfylder felterne for udenrigshandel i artiklen Opsætning af udenrigshandel.
Handlinger på vinduet
Øverst i vinduet, under Start og Naviger, finder du følgende funktioner som er specifikke for Payment Management:
Handling | Beskrivelse |
---|---|
Modkonti | Åbner vinduet Modkonti, hvor du kan definere hvilken bankkonto, der skal benyttes i henhold til betalingens valuta. Den bankkonto der defineres for en bestemt valuta, vil efterfølgende automatisk blive valgt, når der oprettes betalinger i den givne valuta til den specifikke kreditor i udbetalingskladden. Funktionen kan være nyttigt, hvis du f.eks. har flere Euro-kreditorer, men ønsker at nogen kreditorer skal betales fra en DE konto, mens andre skal betales fra en NL-konto. |
Bank | Dette åbner oversigten Kreditor bankoversigt. For at komme til Kreditors bankkontokort skal du enten vælge handlingen Ny, hvis du vil oprette en ny Kreditor bankkonto, eller markere en eksisterende Kreditor bankkonto og vælge handlingen Rediger. |
Opsætningsguide for Kreditor betalingsoplysninger | Åbner den assisterende guide Assisteret opsætningsguide for Kreditor betalingsoplysninger som hjælper dig med oprette betalingsoplysningerne på en kreditor. |
Se også
Assisteret opsætningsguide for Kreditor betalingsoplysninger
Opret kreditor betalingsgrupperr