Betalingsmetodeoversigten

I Continia Payment Management er de enkelte bankers betalingsmetoder oprettet, når du har indlæst din banks bankopsætning. Continia har i Payment Management defineret en komplet betalingsmetodeoversigt, som indeholder alle betalingsmetoder til alle banker og bankcentraler, der er lavet integration til med Payment Management.

Der er naturligvis forskel på, hvad de enkelte banker og bankcentraler tilbyder af betalingsmetoder. Derfor er der ligeledes forskel på, hvad Payment Management understøtter af betalingsmetoder for de enkelte banker. Når du indlæser din banks bankopsætning, aktiveres de betalingsmetoder som banken understøtter og som Continia har valgt at implementere.

Hvilke betalingsmetoder er understøttet af Continia Payment Management

Payment Management understøtter, som udgangspunkt, de gængse betalingsmetoder bankerne tilbyder inden for indenlandsk kontooverførsel, indbetalingskort og almene udenlandske kontooverførsler.

Bemærk

Det anbefales at du ikke ændrer i opsætningen af betalingsmetoder som indlæses gennem bankopsætningsfilerne. Hvis du har forslag til ændringer eller forbedringer af betalingsmetoderne for en specifik bank er du altid velkommen til at kontakte Continias solution manager.

Sådan tilgår du Betalingsmetodeoversigten

  1. Vælg ikonet Søg efter side eller rapport eller tast Ctrl-F3, angiv Continia Payment Management, og vælg derefter det relaterede link.
  2. Vælg herefter Betalingsmetode og derefter Oversigt.
  3. Dette åbner vinduet Betalingsmetodeoversigt.
  4. Nedenfor finder du beskrivelser af de enkelte felter og funktioner i vinduet, og hvilken konsekvenser det har for anvendelsen af Payment Management.
  5. Vælg knappen Luk for at afslutte opsætningen.

En af de grundlæggende vinduer i Payment Management er Betalingsmetodeoversigten. I den finder du alle betalingsmetoder, og hermed alle måder hvorpå en kreditor kan betales. I oversigten findes der flere forskellige niveauer, grupper etc.

NavnBeskrivelse
KodeDette felt indeholder den unikke kode for hver betalingsmetode. Det vil altid være den samme kode for den enkelte betalingsmetode på tværs af bankerne.
BeskrivelseI dette felt finder du en beskrivelse af den enkelte betalingsmetode. Ud fra beskrivelsen, kan du vælge den mest passende metode til din betaling. Derfor har vi forsøgt at beskrive dem så tæt på bankernes navngivning som muligt.

Yderst på skærmen finder du desuden en fakta-boks, hvori der er yderligere vejledende beskrivelse af betalingsmetoden, og hvad den typisk anvendes til.
TypeDette felt angiver typen af den givne linje, da det ikke er alle linjer i oversigten der er egentlige betalingsmetoder. Nogle linjer bruges som inddeling og sortering.
Typerne er som følger:

Betalingsmetode
Overskrift
Fra betalingsmetode
Til betalingsmetode
AktivDette felt angiver om den givne betalingsmetode er aktiv. Kun aktive betalingsmetoder kan anvendes som betalingsmetode. Du kan ikke ændre oplysninger på Betalingsmetodeoversigten.

Da betalingsmetodeoversigten viser alle betalingsmetoder i Payment Management, har du altså her mulighed for at se, hvilke betalingsmetoder der er aktive for den eller de banker, som du har indlæst.

Alle betalingsmetoder, som er gældende for en bank eller bankcentral, kan aktiveres og deaktiveres fra bankkortet, ved at markere feltet Anvendes.

Hvis du vil spærre for en enkelt betalingsmetode, kan du anvende funktionen Bloker for brug af betalingsmetoder på en bankkonto, som findes på bankkontokortet.

Hvis en betalingsmetode, der allerede bliver anvendt på en betaling, deaktiveres, vil valideringen af betalingen give en fejl.
Betalingsmetode-gruppekodeHer angives hvilken Betalingsmetode-gruppe betalingsmetoden er tilknyttet.

En Betalingsmetode-gruppe kan, anvendes som en hjælp, når kreditor-betalingsoplysninger oprettes, idet standardværdier på betalingsmetodegruppen overføres til tilsvarende felter på kreditor, når der tilknyttes en betalingsmetode til kreditor.
LandekodeSkjult felt - Åbn vinduet Betalingsmetodekort.

Bruges, når du vil filtrere listen over betalingsmetoder, der vises i betalingsjournalen. Ved at indtaste en landekode her og på kreditors betalingsoplysninger, vil listen over betalingsmetoder, der vises i betalingsjournalen, blive filtreret til kun at vise de betalingsmetoder, der har den samme landekode som på kreditor.
ManuelSkjult felt - Åbn vinduet Betalingsmetodekort.

Angiver at betalinger med denne betalingsmetode ikke skal sendes til banken. Kan anvendes hvis overførslen udføres på anden måde, for eksempel hvis kreditor har en direct-debit aftale hvor kreditor selv opkræver pengene.

Handlinger på vinduet

Øverst i vinduet, under Handlinger, finder du følgende funktioner som er specifikke for Payment Management:

HandlingBeskrivelse
KortÅbner vinduet Betalingsmetodekort, som viser de samme felter som vises i oversigten men på et Betalingsmetodekort.
PosterÅbner vinduet Betalingsposter, hvor du kan se en oversigt over de poster der ligger på den valgte betalingsmetode.

Der vises både poster som er betalt, og poster der ligger klar til betaling. Vinduet giver dig mulighed for, hurtigt at finde dokumentation for hvad og af hvem for eksempel dyre udenlandske betalinger er blevet anvendt.
StatistikÅbner vinduet Betalingsmetodestatistik, som viser dig statistikker over den betalingsmetode du har markeret.

Statistikkerne vises samlet og periodevis, dette år og sidste år for felterne:
Beløb (RV)
Gebyr (RV)
Antal betalinger
Antal samlebetalinger
Gns. Beløb (RV)
Gns. Gebyr (RV)

Tallene kan f.eks. anvendes ved forhandling med din bank, når der forhandles gebyrer.
GebyrerÅbner vinduet Bankgebyrer, hvor du kan definere hvilke gebyrer, der tillægges forskellige betalingsmetoder. Gebyret kan pålægges som et fast beløb eller en procentsats af beløbet.
BetalingsmetodebeskrivelseÅbner vinduet Betalingsmetode beskrivelse, der viser de forskellige beskrivelser der er oprettet på den valgte betalingsmetode.