Definer udligningsregler for debitor-indbetalinger

Når du indlæser det elektroniske kontoudtog, indeholder det ofte debitor indbetalinger, hvor der ikke er anvendt den ønskede reference til din faktura. Hvis du f.eks. fakturerer med FIK-indbetalingskort, kan du opleve, at mange kunder blot laver en konto-til-konto overførsel, uden at angive hverken fakturanummer eller FIK-nummer (Betalings-ID).

For at hjælpe Payment Management med at finde og udligne posteringer med manglende reference, har du mulighed for at definere såkaldte debitor udligningsregler. Her kan du, for en specifik debitor, for eksempel registrere at kunden altid skriver "From SAS A/S" i adviseringsteksten.

Når den automatiske kontoafstemning indlæser dit kontoudtog fra banken, kan disse posteringer altså "fanges" automatisk. Funktionen vil dernæst oprette et posteringsforslag i indbetalingskladden med udligning af fakturaen, hvis beløbet passer. Det eneste du skal gøre er, at bogføre indbetalingerne, resten klarer den automatiske kontoafstemning.

Ved at oprette udligningsregler for dine debitorer, opnår du altså en smidigere og hurtigere kontoafstemning og dermed bogføring af dit tilgodehavende, uden at du skal bruge tid på at finde ud af, hvem der har betalt hvad.

Sådan definerer du udligningsregler for en debitor

  1. Vælg ikonet Søg efter side eller rapport eller tast Ctrl-F3, angiv Debitor udligningsregler, og vælg derefter det relaterede link.
  2. Udfyld de ønskede værdier for udligningsregler for en specifik debitor ved at angive kunden og udfylde felterne som beskrevet nedenfor.
  3. Det er muligt at sætte flere søgeregler op for en debitor, dette kræver blot at du opretter flere linjer.
  4. Vælg OK for at lukke vinduet.

Advarsel!

Vær opmærksom på at benytte debitor-specifikke søgetekster, så du ikke risikerer at en indbetaling matches op med en forkert debitor.

FeltBeskrivelse
SøgetekstHer angives den tekst, eller dele heraf, som debitor skriver ved sin indbetaling.

F.eks.:
From SAS A/S
Continia A/S
På vegne af SAS A/S
Debitornr.Her angiver du den debitor konto som reglen skal gælde for.
SøgeprincipAngiver om du vil søge efter Eksakt den samme tekst i posteringsteksten, eller om ordet bare skal Indgå i teksten.

Angiver du Fra venstre eller Fra højre, angiver du hvilken retning skal søge i teksten - altså om den skal søge fra venstre eller fra højre.
Søg i posteringstekstAngiver om du vil søge i posteringsteksten. Posteringsteksten er den tekst, der står på kontoudtoget fra din bank.
Søg i kundenavn - bankAngiver om du vil søge i et specialfelt Nordea (UNITEL02) og Danske Bank anvender, kaldet 'BankStmntLine.Payee Info 1'.
Søg i adviseringstekstAngiver om du vil søge i adviseringsteksten. Adviseringsteksten er et specielt felt. som kunden kan skrive en advisering i, f.eks. fakturanummer eller Betalings-ID (OCR-linjen på FIK/GIK-indbetalingskortet).