Løsningsadministration (Cloud)
Under Continia løsningsadministration kan du administrere, hvilke moduler du vil abonnere på, opdatere dine abonnementsoplysninger samt skifte partner. Desuden kan du tilgå en oversigt over dit forbrug, som vil danne grundlag for faktureringen.
Installerede Continia løsninger
Du tilgår løsningsadministrationen ved at benytte søgefunktionen og angive Continia løsningsadministration.
På siden for Continia løsningsadministration har du en tabel, som indeholder de løsninger fra Continia, du har installeret i dit regnskab, samt versionsnummer for hver løsning. Hver løsning vil have én af følgende status, som fremgår af faktaboksen:
Status | Beskrivelse |
---|---|
Blokeret | Løsningen er blokeret. Er løsningen mod din forventning blevet blokeret, skal du kontakte din Continia partner for mere information. |
Prøve | Løsningen er aktiveret som en prøveversion. Det betyder at du, i henhold til vilkår for prøveperiode, kvit og frit kan anvende løsningen i dit regnskab. Læs mere her. |
Aktiveret | Løsningen er aktiveret, og du vil blive faktureret i henhold til forbrug. |
Administration af abonnement
Hvis du ønsker at aktivere løsningen eller opgradere løsningen fra prøve til et abonnement, skal du vælge Administration > Administrer abonnement. Har du flere løsninger fra Continia, skal du have markeret den ønsket løsning.
Læs hvordan du gennemfører aktiveringen af løsningen.
Administration af moduler
Dine Continia løsninger kan bestå af forskellige moduler, som du kan til- og fravælge. I forbindelse med aktiveringen af løsningen, har du valg hvilke moduler du ønsker. Du kan altid ændre dit valg af moduler. Det gør du ved at markere løsningen og vælge Administration > Administrer moduler.
Opdatering af regnskabsoplysninger
Du kan opdater regnskabsoplysningerne ved at vælge Administration > Opdater regnskabsoplysninger. Hvis du har behov for at opdatere oplysningerne for alle installerede Continia løsninger, kan du vælge Opdater for alle abonnementer.
Opdatering af partneroplysninger
Har du behov for at skifte partneroplysninger, skal du vælge Administration > Opdater partneroplysninger. Hvis du har behov for at opdatere oplysningerne for alle installerede Continia løsninger, kan du vælge Opdater for alle Continia-løsninger.
Opsig abonnement
Læs hvordan du opsiger dit abonnement i afsnittet Opsig abonnement.
Vis dine transaktioner
Du kan se en liste over dit forbrug for en pågældende løsning, ved at markerer den ønskede løsning i tabellen, og herefter vælge Detaljer > Vis transaktioner. Vinduet viser en liste over transaktionslinjer, som udgør faktureringsgrundlaget for den pågældende løsning.
Læs mere om hvordan afregningen beregnes i afsnittet Afregning af forbrug.
Afventende aftaler
Hvis der sker ændringer eller tilføjelser til dine aftaler med Continia, så bliver du notificeret om det i din Microsoft Dynamics 365 Business Central. Du kan også tilgå og acceptere dem fra Continia løsningsadministration ved at vælge Proces > Afventende aftaler.