Installer udvidelsen på cloud

Følg guiden nedenfor, for at gennemføre installationen af Continia Collection Management på en cloud løsning.

Hent og installer Continia Collection Management fra Microsoft AppSource

  1. Gå til [Microsoft AppSource] (https://appsource.microsoft.com/da-dk/?search=Continia) og søg efter Continia Collection Management.
  2. Når du har fundet udvidelsen, skal du vælge Gratis prøveversion.
  3. Hvis du nu bliver bedt om at logge ind på Microsoft AppSource, skal du anvende den mailkonto, du bruger til Microsoft Dynamics 365 Business Central.
  4. Hvis du ikke har installeret en udvidelse fra AppSource før, skal du inden du kan komme videre, indtaste lidt oplysninger om dig selv og dit firma og du skal også acceptere Continia Softwares (her kaldet udbyderens) vilkår for anvendelse og politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Vælg herefter Fortsæt.
  5. Hvis du har flere regnskaber på Dynamics 365 Business Central, eller har oprettet en sandkasse (test regnskab), vil du blive spurgt om, hvilket regnskab du vil installere udvidelsen i.
  6. Herefter skal du vælge, hvilket sprog du ønsker at anvende udvidelsen med. Afslut ved at vælge Installer, for at starte installationen.
  7. Udvidelsen installeres, vent...
  8. Når udvidelsen er installeret, vises en besked der bekræfter at udvidelsen er installeret og at det anbefales at du logger af og på igen, for at få vist navigationsændringerne.
  9. Udvidelsen er nu installeret, og du skal nu aktivere den.

Bemærk

Du kan også få adgang til Microsoft AppSource markedspladsen direkte fra din Business Central. Under Installation og udvidelser kan du se og administrere de udvidelser, der er installeret på din Business Central. Under dine udvidelser, kan du fra menuen Administrer åbne siden Markedsplads for udvidelser for at se alle de udvidelser der er tilgængelige til Business Central.

Hvis du vil læse mere om hvordan du installerer en udvidelse, kan du læse mere i dokumentationen fra Business Central.

Næste trin

Aktivering af Continia Collection Management