Forberedelser til Bambora

Afsnittet giver et overblik over, hvilke aftaler der skal være på plads, for at du kan sende opkrævninger igennem Bambora, samt den tilhørende opsætning hos Bambora.

Hvis du opretter en aftale med Bambora, er det muligt at forbinde alle dine indløsningsaftaler et sted, så det bliver nemt og overskueligt. Derudover præsenteres slutkunden for en ensartet brugerflade, når de modtager opkrævninger.

Som et tillæg kan du også indgå en indløsningsaftale direkte med Bambora.

Aftaleoprettelse

Åben siden Bambora aftale oprettelse og følg vejledningen.

Se hvilke samarbejdspartnere Bambora benytter.

Bambora opsætning

Når din aftale er på plads ved Bambora, skal du lave opsætningen på Bamboras administrationsside.

  1. Log in på Bamboras administrationsside.

  2. Vælg API/Webservices > Adgang på menubjælken i venstre side.

  3. I feltet Tilføj ny IP-adresse skal du angive IP-adressen, som service tier maskinen har udadtil.

    Det er nødvendigt, for at der kan oprettes forbindelse til Bambora fra Continia Collection Management.

    IP-adressen på servicen ud af til kan du finde ud fra følgende fremgangsmåde, dette forudsætter dog at Collection Management er blevet installeret.

    1. Åbn din Business Central klient.
    2. Tryk Alt + Q eller på Søg efter side eller rapport ikonet og søg efter Opkrævningsopsætning og åben siden.
    3. Fra båndet Naviger vælges funktionen Anvendt IP-adresse Denne funktion viser IP-adressen for servicen som der kommunikeres fra.
  4. Vælg Opret IP-adresse.

  5. I feltet Kodeord til webservice skal du angive et selvvalgt password.

  6. Vælg Gem kodeord.

    Bemærk

    Kodeordet skal senere angives ved opsætningen af Microsoft Dynamics NAV/365 Business Central.

Se også

Assisterede opsætning af opkrævningssystemer