Produktintroduktion

Mere end 800 registrerede partnere verden over i Microsoft Dynamics-økosystemet har erfaring med at levere, implementere og understøtte Continia-løsninger til deres kunder.

Når du vælger et produkt fra Continia, er du derfor altid garanteret kvalificeret hjælp til installation, opsætning og support. Og, hvis vores partnere får behov for hjælp, kan de få førsteklasses hjælp fra Continias support team, som altid er klar til at hjælpe.

I dag anvendes et eller flere af vores produkter i over 7.000 Microsoft Dynamics licenser i hele verden med det klare formål at effektivisere og automatisere en lang række administrative opgaver. Med Continia Collection Management får du et produkt af høj kvalitet, højeste sikkerhed og dedikeret support.

Automatisér faktura- og opkrævningsprocesserne

Collection Management er en komplet kundeopkrævningsløsning, der administrerer kundeopkrævninger og kreditnotaer direkte fra Microsoft Dynamics 365 Business Central. Denne løsning giver et klart overblik over alle betalte og ubetalte opkrævninger.

Du sender dine opkrævninger til din bank digitalt. Banken administrerer opkrævningen og adviseringen via direkte kommunikation med Collection Management og opdaterer derefter opkrævnings- og betalingsstatus.

Aftalestyring

Collection Management inkluderer aftalestyring med understøttelse af anmodning om ændringer til betalingsaftaler. Løsningen håndterer informationer om ændringer eller ophør af aftaler. Udveksling af aftaleoplysninger behandles i en skabelon, der kan redigeres, inden den sendes til banken.

Registrering af foretrukket opkrævningssystem og -metode

Når der oprettes en ordre, faktura eller kreditnota, bliver hver enkelt kundes fortrukne opkrævningssystem registreret og automatisk tilføjet. Opkrævningsmetoden kan ændres manuelt på det specifikke salgsdokument, f.eks. i forbindelse med kontantsalg.

Virksomheder, der handler med udlandet, bruger ofte meget tid og mange ressourcer på at administrere opkrævninger på tværs af landegrænserne. De mange opkrævningsløsninger og valutaer kan gøre det til en belastning at administrere opkrævninger internationalt.

Collection Management forenkler opkrævningsstyringen, fordi alle dine opkrævninger administreres af en enkelt udbyder.

I Europa faciliterer denne løsning SEPA Direct Debit-opkrævninger i euro samt opkrævninger via kreditkort og refusioner af betalinger over landegrænserne.

Næste trin

Opsætning og konfiguration