Opsætning af mailadviseringsskabeloner

Afsnittet gennemgår opsætningen af de skabeloner, som kan anvendes, når du ønsker at advisere kunder via e-mail. For hvilken mailskabelon der skal anvendes til at advisere kunderne, angives dette for hvert aftalekort som oprettes til kunderne.

For anvendelse af mailadviseringer, er det er krav at standard Microsoft Dynamics 365 Business Central mail opsætning, er udført.

Oprettelse af mailskabelon

  1. Vælg ikonet Søg efter side eller rapport, angiv Mailadviseringsskabeloner, og vælg derefter det relaterede link.

    Bemærk

    Ved indlæsning af Continia Collection Managements opsætningsfil, bliver der oprettet nogle eksempler på skabeloner.

    Du kan tage udgangspunkt i disse skabeloner eller du kan oprette nye. Hvis du tager udgangspunkt i skabelonerne, skal du være opmærksom på, at de kan blive overskrevet, hvis en ny Collection Management-opsætningsfil indlæses.

  2. Vælg Ny fra handlingslinjen for at oprette en ny linje.

  3. I feltet Kode skal du angive en unik kode, som kan ses, når der laves opslag andre steder i Microsoft Dynamics 365 Business Central.

  4. I feltet Beskrivelse skal du angive en sigende beskrivelse af skabelonen.

  5. I feltet Emne på mail skal du angive den tekst, som vises i emnefeltet på de e-mails, som sendes ud til debitorerne.

  6. Ved at aktivere Undlad at vedhæfte angiver du, at der ikke skal vedhæftes en PDF-fil som bilag til e-mailen.

  7. For opbygning af mailens indhold kan du oprette linjer i sektionen Opbygning af mailadviseringsskabeloner.

    • Type: Vælg hvornår teksten skal vises i e-mailen. Hoved indsætter teksten før fakturalinjer og totalbeløbslinje, hvorimod Bund indsætter teksten efter. Læs mere om dette i afsnittet Tilføjelse af fakturalinjer og totalbeløbslinje.

    • Formatering: Vælg om teksten skal være normal eller fed skrift.

    • Tekst: Indtast den tekst du ønsker skal vises i mailen. Det er muligt at anvende flettefelter, som du kan læse mere om i afsnittet Anvendelse af flettefelter. Det er også muligt at anvende HTML-kode, hvis du har behov for en mere specialiseret opbygning.

      Bemærk

      Anvendelse af HTML kode er ikke muligt for opkrævnings systemet Bambora.

Anvendelse af flettefelter

Det er i feltet Tekst mulig at anvende flettefelter, så der kan hentes forskellige værdier fra Dynamics 365 Business Centra. Overblik over de tilgængelige flettefelter kan ses i nedenstående tabeller.

Virksomhedsoplysninger

FlettefelterBeskrivelse
<FIRMAADRESSE 1> til <FIRMAADRESSE 8>Opbygges på baggrund af felterne Navn, Navn 2, Adresse, Adresse 2, By, Postnr. og Amt.
<FIRMA MAIL>Værdien tages fra feltet Mail
<FIRMA TLF>Værdien tages fra feltet Telefon
<FIRMA WEBSITE>Værdien tages fra feltet Hjemmeside

Bemærk

Virksomhedens adresseoplysninger er afhængig af, hvordan adresseformat er opsat på debitors landekode. Er debitors landekode blank, benyttes lokalt adresseformat fra regnskabsopsætningen.

Blanke adressefelter giver ikke huller i adressen, da linjerne rykkes sammen.

Debitorkort

FlettefelterBeskrivelse
<DEBITORADRESSE 1> til <DEBITORADRESSE 8>Opbygges på baggrund af Navn, Navn 2, Attention, Adresse, Adresse 2, By, Postnr., Amt og Lande-/områdekode.
<DEBITORNAVN>Værdien tages fra feltet Navn.
<DEBITORKONTAKT>Værdien tages fra feltet Kontakt.
<DEBITORNR.>Værdien tages fra feltet Nummer.

Bemærk

Debitors adresseoplysninger er afhængige af hvordan personnavn er opsat på debitors landekode. Er debitors landekode blank, benyttes personnavn fra regnskabsopsætningen.

Blanke adressefelter giver ikke huller i adressen, da linjerne rykkes sammen.

Opkrævningspost

FlettefelterBeskrivelse
<UDLIGNINGSBILAGSTYPE>Værdien tages fra feltet Debitorpost udligningsbilagstype.
<UDLIGNINGSBILAGSNR.>Værdien tages fra feltet Debitorpost udligningsbilagsnr.
<BESKRIVELSE>Værdien tages fra feltet opkrævningspostens Beskrivelses felt.
<OPKR. DATO>Værdien tages fra feltet Forfaldsdato.
<VALUTA>Værdien tages fra feltet Valutakode.
<BELØB>Værdien tages fra feltet Beløb.
<KONTANTRABAT>Værdien tages fra feltet Mulig kontantrabat.
<OPKR. SYSTEM>Værdien tages fra feltet Beskrivelse på opkrævningssystem.
<LINK>Værdien tages fra feltet Betalingslink, og skal angives på linje for sig selv. Anvendes f.eks. i HTML som "<a href="<LINK>"><img src="https://partnerzone.continia.com/assets/images/logo.svg"/></a>".
Anvendes i forbindelse med Bambora.

Tilføjelse af fakturalinjer og totalbeløbslinje

Til de opkrævningsmetoder, hvor der på opkrævningsmetodekortet er angivet en Adviseringsskabelonskode, vil der til mailen bliver tilføjet bilagslinjer, samt en total beløbslinje til mailen. Linjerne indsættes mellem den sidste linje af typen Hoved, og inden den første linje af typen Bund, som er defineret under Opbygning af mailadviseringsskabelon.

Rapportvalg

Hvis du ikke har markeret feltet Undlad vedhæftelser, under oversigtspanelet Generet, bliver der vedhæftet PDF-filer til mailadviseringen. Disse PDF-filer dannes ud fra de rapportvalg, som der er opsat, for den enkelte dokumenttype under oversigtspanelet Rapport.