Afsendelse af opkrævninger

Dette afsnit gennemgår, hvordan bogførte dokumenter, som ønskes opkrævet via Leverandørservice, kan sendes til opkrævningscentralen Mastercard.

Bemærk

Gennemgangen berør opkrævningssystemet Mastercard - Leverandørservice.

Inden du går i gang

Afsendelsen af bogførte dokumenter forgår fra kladden Opkrævningskladde, som du kan fremsøge i Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Sådan sender du opkrævninger

Afsendelsen af bogførte dokumenter forgår fra kladden Opkrævningskladde. Du kan fremsøge den eller tilgå den fra følgende placering i Microsoft Dynamics 365 Business Central; .../Afdelinger/Økonomistyring/Tilgodehavender.

Processen for at få afsendt et bogført dokument via Mastercard Leverandørservice, er opdelt efter forskellige processer og derunder de forskellige funktioner, som underbygger processen.

Sådan oprettes opkrævnings- og udbetalingslinjer

  1. Vælg ikonet Søg efter side eller rapport, angiv Opkrævningskladde, og vælg derefter det relaterede link.

  2. Vælg kladden, som relaterer til Mastercard Leverandørservice-opkrævningerne.

  3. Vælg i handlingslinjen Proces > Lav forslag, for at oprette linjer i kladden ud fra de bogførte dokumenter.

  4. Vinduet Lav debitor opkrævningsforslag åbnes. Indstillingerne er automatisk udfyldt i forhold til kladdens opsætning, men det er muligt at tilpasse værdierne.

    FeltBeskrivelse
    Første forfaldsdatoBogførte dokumenter medtages i opkrævningskladden, hvis deres forfaldsdato ligger på eller efter den angivet dato.
    Bemærk, hvis feltet er blankt, medtages alle opkrævninger med forfald til og med datoen, angivet i feltet Sidste forfaldsdato, når der dannes linjer i opkrævningskladden.
    Sidste forfaldsdatoBogførte dokumenter medtages i opkrævningskladden, hvis deres forfaldsdato ligger før eller på den angivet dato.
    Dato for første opkrævningAngiver opkrævningens først mulige opkrævningsdato. Hvis der ligger linjer med forfald efter denne dato, rykkes disse linjer.
    Inkluder fakturaer Inkluder kreditnotaer Inkluder rykkereAngiver om disse dokumenttyper skal medtages i kladden.
  5. Vælg OK for at oprette linjer i kladden ud fra de angivne indstillinger.

Sådan valides linjer

Linjer, der oprettes i opkrævningskladden, valideres, om de er klar til afsendelse eller ej. Hvis de er klar til afsendelse, får de status Klar.

Hvis linjen ikke er klar til afsendelse, markeres linjens status som Fejl, og valideringsfejlen fremgår af faktaboksen Fejllog i højre side.

Når fejlen er rettet, skal du fra handlingslinjen vælge Handlinger > Funktion > Validér linjer. Denne funktion validerer linjen eller linjerne på ny, hvilket efterfølgende gør det muligt at sende opkrævningerne.

Sådan samles linjer

Hvis der er flere dokumenter, som har samme forfaldsdato, samles disse til én opkrævning. I kolonnen Beskrivelse fremgår det, om der er flere linjer samlet.

Du kan se hvilke opkrævninger, der er samlet, ved at benytte Naviger > Linje > Debitorposter, som lister alle de debitorposter, som omhandler den valgte opkrævningslinje.

Bemærk

Om linjerne samles, når deres forfaldsdato er den samme, afhænger af opkrævningsmetoden, som er påført den enkelte opkrævningskladdelinje.

Sådan efterudlignes 0-beløb

Hvis en faktura og en kreditnota udligner hinanden, samler Continia Collection Management disse i opkrævningskladden, og sætter beløbet til 0. Formålet med dette er, at give mulighed for at advisere kunden om udligningen, ved at udlæse linjen til Mastercard, der vil sende adviseringen til kunden.

Efterfølgende skal du vælge Handlinger > Bogføring > Efterudlign (0-beløb linjer), som udligner og lukker posterne med hinanden.

Bemærk

Standard opsætning af Collection Management kører automatisk funktionen Efterudlign (0-beløb linjer), når handlingen Bogfør aktiveres.

Sådan sendes e-mail adviseringer

Det er muligt at sende adviseringen til dine kunder pr. e-mail på følgende måde:

  1. Vælg Handlinger > Linje > Dan mail advisering, som åbner vinduet Opkrævningsposter - dan mail advisering med en oversigt over de opkrævninger, som kan sende en advisering via e-mail.
  2. Feltet Adviser er markeret på de linjer, hvor der er angivet, på aftalekortet, at der skal adviseres via mail, og hvor der ikke tidligere er blevet sendt en mail.
  3. Vælg Send advis for at sende en mail advisering for de linjer, der har en markering i Adviser.

Sådan vises modposter

Modposterne i kladden vises altid som modpost pr. linje, men ved bogføring dannes modposter i henhold til kladdens opsætning. Du genererer et øjebliksbillede af modposterne, ved at vælge Handlinger > Funktion > Vis modposter. Dette benyttes, hvis kladden er opsat til at køre med andet end modposter pr. linje.

Sådan stoppes opkrævning

Med Mastercard Leverandørservice er det muligt at stoppe opkrævninger, der er udlæst til Mastercard, men som endnu ikke er sendt fra Mastercard til kunden. Det gør du på følgende måde:

  1. Marker linjen i kladden og vælg Handlinger > Status > Sæt status stop i handlingslinjen.
  2. Når linjen har fået status Stop, skal linjen udlæses til Mastercard. Vælg Proces > Udlæs.

Sådan udlæses (sendes) linjer

Når linjerne har status Godkendt, Gensend eller Stop, er det muligt at sende opkrævningerne til Mastercard. Dette gør du ved at vælge Handlinger > Funktion > Udlæs.

Bemærk

Du kan godkende og udlæse i samme funktion, ved at anvende Handlinger > Funktion > Godkend og Udlæs.

Sådan hentes statusbeskeder fra Mastercard

Du kan løbende følge med i statussen for de opkrævninger, som ligger i opkrævningskladden, og som er sendt til Mastercard. Det gør du ved at vælge Proces > Opdater status i handlingslinjen.

Bemærk

Fra faktaboksen Opkrævningspostlog, kan du se alle de informationer, som modtages af Mastercard samt alle de handlinger, der er fortaget for den enkelte opkrævning.

Sådan gensendes afviste opkrævninger

Hvis opkrævninger bliver afvist af Mastercard, er det ud fra de returnerede fejlbeskeder, muligt at rette fejlen. Når fejlen er udbedret, skal du vælge Handlinger > Status > Sæt status gensend, så opkrævningerne kan sendes igen.

Sådan bogføres betalte opkrævninger

Når opkrævningerne har fået statussen Bet. Modtaget, kan opkrævningen bogføres. Det gør du ved at vælge Handlinger > Bogføring > Bogfør i handlingslinjen.

Bemærk

Det er kun linjer, hvor feltet Bogføring tilladt er markeret, der bogføres, når du vælger Bogfør. Du behøver derfor ikke sætte filter på linjerne med status Bet. modtaget for at sikre dig, at kun disse linjer bogføres.

Sådan tilgår du filarkivet

Tilgå filerne, som sendes til og modtages fra Mastercard, ved at vælge Naviger > Opkrævn. > Filarkiv fra opkrævningskladdens handlingslinje.

Næste trin

Indlæsning af indbetalingsfiler

Se også

Oprettelse af opkrævningsaftaler

Oprettelse af salgsdokumenter