Minimumskrav

Vi har forsøgt at gøre MobilePay Subscriptions let tilgængeligt, således at du nemt og hurtigt kan komme i gang med at bruge produktet. Der er dog et par enkelte forberedelser, som du skal have udført, før produktet kan tages i brug.

Kravene for at kunne starte med at benytte MobilePay Subscriptions er beskrevet kort nedenfor.

Tilgængelige licensformer

MobilePay Subscriptions er tilgængelig til følgende produktlinjer (licensformer) fra Microsoft:

Produktlinje (licensform)
Microsoft Dynamics 365 Business Central Cloud (Subscription Licensing)
Microsoft Dynamics 365 Business Central On-premises (Licensing)
Microsoft Dynamics 365 Business Central On-premises (Subscription Licensing)

Adgang til modulerne i din MobilePay Subscriptions

Processen med at administrere brugere og licenser afhænger af, om din løsning er installeret online (Cloud) eller i det lokale miljø (On-premises).

I onlineinstallationer administreres brugere og licenser af din administrator på Office 365. Tilkøb af udvidelser, som f.eks. MobilePay Subscriptions, skal ikke konfigureres på Office 365 men administreres af udbyderen selv, f.eks. Continia, ved aktivering af udvidelsen. MobilePay Subscriptions er gratis at installere og aktivere og den løbende fakturering af forbrug, som er et mellemværende udelukkende mellem din virksomhed og MobilePay.

I lokale installationer derimod, administreres licensen af din Microsoft Partner, som for at du kan få adgang til de forskellige standard moduler, skal konfigurere og installere en licensfil til Microsoft Dynamics 365 Business Central. Tilkøb af udvidelser, som f.eks. MobilePay Subscriptions, skal også konfigureres og installeres i licensfilen af din Microsoft Partner, men på samme måde som ved onlineinstallationer, vil den løbende fakturering af forbrug altså være mellem din virksomhed og MobilePay.

Så, hvis du anvender MobilePay Subscriptions i en onlineinstallation, skal du ikke foretage dig yderligere da retten til at anvende udvidelsen administreres af Continia når du aktiverer din udvidelsen. Anvender du derimod MobilePay Subscriptions i det lokale miljø (On-premises), skal din Microsoft Partner altså konfigurere MobilePay Subscriptions i din Business Central licens og installere licensen på din lokale installation.

Følgende moduler er tilgængelige for konfigurering af MobilePay Subscriptions i en Business Central On-premises licens:

GranulGranulnavn
6.192.790Continia MobilePay Subscriptions

Du kan læse mere om hvad modulet indeholder her.

Supporterede versioner af Microsoft Dynamics 365 Business Central

Nedenfor finder du en liste de versioner og lokaliseringer af Microsoft Dynamics 365 Business Central som MobilePay Subscriptions supporterer.

Microsoft Dynamics 365 Business CentralLokalisering
Microsoft Dynamics 365 Business Central Fall Release 2019 (15.00.00)DK, W1
Microsoft Dynamics 365 Business Central Spring Release 2020 (16.00.00)DK, W1

Supporterede versioner af MobilePay Subscriptions

Vi frigiver kontinuerligt nye versioner af vores løsninger og anbefaler altid vores kunder at opgradere til den seneste version. Hvis du vil vide mere om, hvilke versioner af MobilePay Subscriptions Continia supporterer med Service Packs og Hotfixes, kan du læse mere om vores generelle betingelser under Kunde & Partner support.

Supporterede Cumulative Updates fra Microsoft

Vi udgiver kontinuerligt nye versioner af MobilePay Subscriptions, når Microsoft frigiver Cumulative Updates. Hvis du vil vide mere om, hvilke Cumulative Updates fra Microsoft vi supporterer, kan du læse mere om vores generelle betingelser under Kunde & Partner support.